Billede beskrivelse

Fra gård til vinhandel: Vera og Jens driver lille butik

14. juli 2025 kl. 11.00

VRÅ: I det nordjyske landskab gemmer der sig et sted, hvor hjertet banker for italiensk vin, italienske specialiteter og ægte kvalitet – og hvor passion og hårdt arbejde danner fundament for en lille perle: Vera’s Vine.

Bag butikken står ægteparret Vera og Jens, som i sin tid drev landbrug. Vera arbejdede på apotek, men hjalp til på gården – af og til om natten. Jens lagde også enormt mange timer i gården.

Hele vin-eventyret begyndte i det små, med import af vin fra én italiensk producent og salg hjemme fra gården om lørdagen. Vera hjalp til, også efter en lang dag på apoteket.

Arkitekttegnet og autentisk

Drømmen voksede – og trods lidt udfordringer med byggetilladelser, lykkedes det at realisere visionen om et smukt, autentisk sted til vin og specialiteter.

En arkitekt blev tilknyttet, og resultatet taler for sig selv: Ca’del Vino er et indbydende rum, hvor der er kælet for detaljen og hvor man straks mærker parrets varme og dedikation.

Hver vin er håndplukket

Hos Vera’s Vine finder man et nøje udvalgt sortiment af italienske vine og specialiteter – herunder skønne antipasti med skinke og salami, som flere kunder ikke når længere end til bilen med, før de er spist.

- Vi har flere gange oplevet at nogle kommer og skal løbe skinke med hjem, men inden de er kommet hjem, er det spist, fortæller parret mens de griner.

Vera og Jens vælger selv alle deres vine og har faste samarbejdspartnere i Italien. De fortæller, at de gennem årene har besøgt både danske og udenlandske vinmesser – fra D’Angleterre, Børsen, Søpavillonen til eksklusive arrangementer på Kronborg.

I dag rejser de ikke længere til Italien for at finde nye leverandører – nu er det ferie, som de i dén grad har fortjent.

En oplevelse, man husker

Det er ikke længere muligt at deltage i vinsmagninger, som der tidligere har været på hos Vera’s Vine – men stemningen, historien og det gode håndværk lever videre.

Flere kunder finder vej til butikken gennem anbefalinger, og mange kommer langvejsfra – fra Randers, Aalborg og selv København – for at handle med det hjertevarme par, der ikke bare sælger vin, men formidler oplevelse.

Kvalitet til en god pris

- For os handler det ikke om, hvad vi tjener – det handler om det, vi gør, fortæller Jens og Vera. Det er netop denne tilgang, der gør Vera’s Vine til noget særligt. Kunderne skal gå glade derfra, med gode produkter og følelsen af at have været en del af noget ægte.

Hos Vera’s Vine får man ikke blot vin – man får kvalitet, passion og en varm velkomst.

Du finder butikken på Ålborgvej 602 i Harken, Vrå.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste