Mad og drikke

Fed frokost-oplevelse: Otte af byens bedste restauranter disker op med mad - og krydrer med jazz

10. juli 2021 kl. 12:00

En lækker frokost med mange forskellige retter, skøn jazz og siddeplads under Sct. Knuds Himmel på Springvandspladsen i Hjørring.

Det er hvad otte af byens bedste restauratører disker op med torsdag 15. juli. De er gået sammen om at skabe en fed frokostoplevelse til byens borgere og gæster med Late lunch & Jazz.

- De kommer hver især med en specialitet, og tilsammen bliver det til en stor lækker tallerken med mange små retter. Og ikke nok med, at der god mad, der er også virkelig skøn jazz imens, fortæller Rikke Ejsenhartd, de er event- og aktivitetschef i Hjørring Handel.

Til Late Lunch spiller duoen Fisker/Praśniewski. Jens Fisker på guitar har her inviteret sin gode ven og kontrabassist Mariusz Praśniewski med til Late Lunch. De to kompagnoner har de sidste mange år spredt jazzens budskab i hele Danmark.

Prisen for at deltage er 150 kroner. Det kræver forudbestilling via Mobilepay til boks ”0619NW”.

- Man betaler for de kuverter, man vil bestille, og så har man bestilt frokost med jazz. Der er begrænset antal billetter, så skynd dig at bestille. Det bliver voldsomt hyggeligt, lyder opfordringen fra restauranterne.

Dagens menu er:

Uno Kaffebar: Hjemmebagt brød og kage.

Hotel Phønix Hjørring: Varmrøget laksemousse på salatbund.

Topholt & Andersen: Grillede argentinske kæmperejer med asiatisk salat.

Bone’s Hjørring: Spareribs og Kylling.

Bistro V: Salat vinaigrette i tærtebund med confit de canard.

Restaurant Kamii: To styk sushi.

Hos Uffe: Teaterets luksus hønsesalat.

Hjørring Kro: Jordbær mousse, med Basilikum, lime, hvid chokolade og jordbær.

Zwei Grosse og Bistro sælger øl, vine m.v.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu