Der er store skiftedag på Restaurant Lilleheden 1. januar 2023.
Mad & Drikke

Ejvind sælger populær restaurant efter 42 år

17. november 2022 kl. 08:17

Fra nytår får Restaurant Lilleheden i Hirtshals ny ejer. Det er chefkokken Christoffer Ramberg, der overtager den populære restaurant, som Mona og Ejvind Kjeldsen Jensen har drevet en i menneskealder. 

Christoffer Ramberg er udlært på Restaurant Lilleheden og har været på Restauranten i 13 år nu, så det er en mand med stor erfaring.

- Jeg vil drive restauranten videre i samme gode ånd, som Ejvind har gjort på stedet de sidste 42 år, siger Christoffer Ramberg. 

Op til 90 ansatte

Den nye ejer har stor ros til Ejvind Kjeldsen Jensen.

- Han er et fantastisk menneske, der har skabt en god arbejdsplads for alle - vinterhalvåret har restauranten 34 ansatte og i sommerhalvåret cirka 90 ansatte.  

- Alle har det fælles mål at levere en god madoplevelse, når man kommer på Lilleheden, og det kræver, at køkkenet kan lave de 25 menuer, vi har på kortet hele tiden, og at vore tjenere kan give kunderne den gode oplevelse af veludført service og kundebetjening. Så smager maden godt, siger Christoffer Ramberg.

Restaurant Lilleheden er et flot mad kultursted, i en gastronomisk klasse der ligger i øverste alle bedømmelser, stedet som hæver Hirtshals.

Den tidligere ejer vil stadigvæk være lidt tilknyttet Lilleheden som en slags konsulent, fortæller Christoffer Ramberg. 

- Han skal, som han selv siger, til at have lidt mere frihed, men alt i alt føler jeg, at det næsten er en familiær overtagelse. Man føler sig som en del af familien Lilleheden, når man, som jeg, har levet i denne fantastiske gastronomiske kultur i de mange år, siger den nye restaurantsejer. 

Annonceret indhold

Nyeste