Billede beskrivelse

Byens førende bøfhus i kovending: Introducerer kødfri alternativer

04. juni 2025 kl. 11.02

HJØRRING: Han er, med et kæmpe glimt i øjet, lige nødt til selv at sige det:

- Altså når sådan en tidligere slagter og inkarneret bøfmand som mig, der elsker at sætte tænderne i en saftig bøf, er helt begejstret, så kan det altså noget.

Sådan siger Ole Søndergård, indehaver af Bones i Hjørring.

Han kan nu præsentere ikke mindre end tre kødfri retter ”Cauliflower Burning Burito,” Mexi-Shuka” og ”Beet Boy Burger” på Bones menukort.

De kødfri alternativer er udviklet af Bones kæden og det danske kokkelandshold. Det er en proces, der har været et stykke tid undervejs, og som tager udgangspunkt i nogle af de retter, Bones er kendt for.

Billede beskrivelse

- Men det har samtidig været rigtigt vigtigt at skabe et produkt, der ikke bare er en efterligning af et kødprodukt, forklarer Ole Søndergård og fortsætter:

- De her retter har deres eget særpræg med masser af smag - samtidig med, de også ser indbydende ud.

Han er glad for at byde de kødfri alternativer med de finurlige navne velkommen.

- Vi kan jo høre, at flere og flere efterspørger de kødfri alternativer også når de er ude at spise. Kødfri dage er blevet noget, vi alle sammen har fået et forhold til på grund af de stigende kødpriser, men også af hensyn til miljøet, siger han.

Restaurantens kokke har været på kursus, og alle kunder, der kommer på restauranten, får i fremtiden præsenteret menukortet med de kødfri alternativer sammen med de øvrige menukort.

De første kunder har da også allerede sat tænderne i de nye menuer.

– Det fik en forrygende start, og det fortæller mig jo, at det ikke er et sekund for tidligt at introducere de her tre ting på vores menukort, siger Ole Søndergård.

– Jeg tænker, at det her er vi slet ikke færdige med at udvikle på.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste