Brødrene, Simon og Morten Franck står bag den nye restaurant, som forventes at åbne i starten af juli. PR-foto
Mad og drikke

Burgerkæde åbner ny restaurant i Hjørring

The Burger Concepts åbner i begyndelsen af juli - 100 gratis burgere til åbningsfesten

10. juni 2021 kl. 10:05

HJØRRING: Der bores og males på højtryk for at blive klar til åbningen af The Burger Concepts nyeste restaurant, som ligger i Metropol ShoppingCenter i Hjørring. Det er brødrene, Simon og Morten Franck, som står bag den nye restaurant, som forventes at åbne i starten af juli.

Hos The Burger Concept starter prisen for en omgang burger og pomfritter fra 49 kroner.

Hos The Burger Concept starter prisen for en omgang burger og pomfritter fra 49 kroner, hvilket kommer bag på de fleste gæster, når kæden åbner restauranter i nye byer.

- Vi kører et koncept, hvor vi ikke tvinger gæsten til at købe en sodavand eller dip, som de sikkert allerede har hjemme i køleskabet, påpeger Simon Franck i en pressemeddelelse.

- Vi er spændte på restauranten i Hjørring! Metropol ShoppingCenter er et center med god kundestrøm og med vores placering på torvet ved Imerco, så forventer vi, at flere af de shoppende gæster vil svinge en tur forbi os, når de besøger centret, fortæller Simon Franck.

Åbningsfest med gratis burgere

Og folk i Hjørring kan godt begynde at glæde sig! For brødrene fortæller også, at de på åbningsdagen uddeler en gratis burger til de 100 første gæster.

Og burgeren som gæsterne kan glæde sig til at sætte tænderne i, er kædens bud på den klassiske burger, som hedder Single Iconic. Ud over gratis burgere på åbningsdagen, så lover brødrene også, at der vil være mulighed for at vinde lækre præmier fra hele menukortet, uddeling af smagsprøver samt en DJ, som spiller sprøde toner hele åbningsdagen.

- For os er en åbning af en ny restaurant en fest hver gang. Det skal naturligvis også fejres med alle vores nye gæster og vores personale, fortæller Simon Franck.

Spændte på åbning i Hjørring

- Vi er spændte på restauranten i Hjørring! Metropol ShoppingCenter er et center med god kundestrøm og med vores placering på torvet ved Imerco, så forventer vi, at flere af de shoppende gæster vil svinge en tur forbi os, når de besøger centret, fortæller Simon Franck.

Hjørring bliver den tredje restaurant, som brødrene åbner i 2021 og planen er, at åbne syv yderligere restauranter inden udgangen af året.

- Vi plejer at sige, at vores ambitioner for The Burger Concept er lige så stor som vores appetit - og den er ikke så lille endda” fortæller Simon Franck.

Konceptet udrulles i hele Danmark

Ud over åbningen i Hjørring, har brødrene store planer på tegnebrættet for 2021. De forventer nemlig at åbne 10 restauranter i alt i 2021, hvor placeringen i Hjørring er en af dem.

- Vores ambitioner har fra starten af været, at opbygge et koncept, hvor vi kan tilbyde det hele til halve. Det betyder, at vi hos The Burger Concept har vi priser, hvor alle kan være med. Sagt med andre ord så kan vi tilbyde priser som tilgodeser alle lige fra den studerende til børnefamilien - også sidst på måneden, fortæller brødrene i pressemeddelelsen.

- Der er efterspørgsel efter vores koncept. Det kan vi blandt andet se på vores sociale medier, hvor flere af vores følgere spørger efter, hvornår vi åbner en restaurant i nærheden af dem, fortæller Simon Franck.

- Udover restauranten i Hjørring, åbner der også en restaurant i Viby og i Valby henover sommeren og sensommeren.

Foruden restauranten i Metropol i Hjørring åbner der også restauranter i Viby og Valby.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu