Her er det Per, som er souschef i brugsen i Hirtshals, der havde smagsprøver på alle slags øl.
Mad & Drikke

Billetter var revet væk: Her smagte 74 glade kunder på julen

11. december 2022 kl. 15:29

74 kunder smagte på julemaden og julens drikkevarer torsdag aften 8. december, hvor SuperBrugsen Hirtshals holdt julesmagsaften.

Der var over 10 forskellige madoplevelser samt massevis af smagsprøver på øl, vin og spiritus.

Førstedamen fra kasse 1 skænkede kaffe og rom ud til gæsterne.

Alle pladser var revet væk, og uddeler Leon Jensen var godt tilfreds med aftenens forløb.

- Vi havde mange stande med alle disse smagsprøver på god julemad fra vores slagter og delikatesseafdeling. Det var en meget hyggeligt aften, hvor dele af bestyrelsen hjalp til med serveringen, siger Leon Jensen.

Det er en meget aktiv bestyrelse, der gerne hjælper til med udskænkning af Champagne og portvin.

- Super Brugsen i Hirtshals har tradition for at lave disse aftener med god mad og vin, og det vil vi fortsætte med fremover, siger uddeleren.

Annonceret indhold

Nyeste