Billede beskrivelse

Anne købte Den Gamle Station: Sådan er det gået

22. oktober 2024 kl. 19.01

HIRTSHALS: Anne Andersen købte Den Gamle Station med det formål at sætte den fuldstændig i stand, så der kunne være lejligheder og et stort festlokale. Nu er Den Gamle Station i Hirtshals blevet gennemrenoveret både udvendigt og indvendigt, og det er sket med en kæmpestor indsats fra lokale håndværkere samt fra Anne Andersen selv, hendes forældre Rigmor og Morten Andersen, og en del gode venner.

Der er ikke sparet på noget. I den store renovering er der ikke blevet gået på kompromis overhovedet – alt er lavet med stor perfektionisme overalt i bygningen, som nu fremstår utrolig flot både indvendigt og udvendigt.

Billede beskrivelse

- Den Gamle Station i Hirtshals fylder 100 år i 2025. Den er bygget i den fine, gamle stil, og det har derfor været en stor og respektfuld opgave at renovere sådan en historisk bygning. Men det er gået rigtig godt. Med mine familiemedlemmers store hjælp er vi nu stort set nået i mål med det hele, og vi har fået lavet et nyt køkken i forbindelse med festlokalet, så der ikke er langt at gå, når der skal laves mad til de mange gæster. Min far sagde dengang, jeg købte ejendommen, at der nok ville komme nogle bump undervejs i færdiggørelsen af renoveringen, og der har været mange bump, men jeg synes, vi har løst problemerne rigtig fint med den store hjælp, jeg har fået fra mine venner og familie, og det er jeg meget taknemmelig for i dag, sagde Anne Andersen i sin tale til gæsterne på receptionsdagen lørdag den 19. oktober.

Billede beskrivelse

Anne Andersen har boet i København i 17 år, men hun har altid ønsket at vende tilbage til sin fødeby Hirtshals, som hun synes har alle de gode kvaliteter.

Nu er det sket, og ved siden af det store arbejde med Den Gamle Station i Hirtshals har Anne Andersen et fuldtidsarbejde i Aalborg, hvor hun arbejder med salg og markedsføring – et fag, som hun tidligere har uddannet sig i.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste