Billede beskrivelse

Lokalt hotel har særligt fokus: Se det nye program her

30. juli 2023 kl. 08.01

En gennemgående opdatering af selve hotellet er ikke det eneste nye ved Hotel Strandlyst efter ejerskiftet sidste år. Nu åbner det charmerende badehotel i Tornby dørene op for flere inspirerende og spændende arrangementer dette efterår. 

Det fortæller hotellet i en pressemeddelelse. 

Hotel Strandlyst er stolte over at præsentere et spændende efterårsprogram, der fokuserer på at finde roen, nærværet og fællesskabet i charmerende rammer, der emner af sjæl. 

Med et stort udvalg af arrangementer, skabt i samarbejde med dygtige og professionelle arrangementsholdere som Michelle Hviid, Anne Larsen og Dorte Trønninge og mange flere, er Hotel Strandlyst det ideelle sted at udforske, opleve og udfordre ens nysgerrighed. 

Efterårsprogrammet på Hotel Strandlyst er skræddersyet til både dem, der søger fuldstændig afslapning og dem, der ønsker at blive inspireret med ny viden og indsigt. 

- Da jeg overtog Hotel Strandlyst i 2022, var min vision at skabe et sted, hvor ro og nærvær var i højsædet, siger Malene Bredvig, ejer af Hotel Strandlyst. 

- Efterårsprogrammet repræsenterer en mulighed for vores gæster til at finde den indre ro og plads til at nyde livets nuancer. Vi har håndplukket vores samarbejdspartnere for at sikre, at vores gæster får den bedst mulige oplevelse.

Nogle af arrangementerne strækker sig over flere dage og giver alle mulighed for at fordybe sig inden for det givne tema og arrangement. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste