Lokalt feriecenter vinder pris - for anden gang
SKALLERUP KLIT: Ikke bare én, men to gange har Skallerup Seaside Resort kunne bryste sig af at være Danmarks Bedste Feriecenter.
Det lokale feriecenter har nemlig vundet prisen ved Danish Travel Awards 2024.
- Vi er utrolig stolte over at kunne dele den fantastiske nyhed, at Skallerup Seaside Resort for andet år i træk, modtager titlen Danmarks Bedste Feriecenter ved Danish Travel Awards 2024, skriver Skallerup Seaside Resort på sin Facebook.
Centret takker alle medarbejderne for deres indsats og glæder sig til at byde endnu flere gæster indenfor.