Lokalt bed and breakfast har fyldte værelset det meste af tiden
HIRTSHALS: B&B ejes stadigvæk af Rikke Vandsted og Tor Ove Sørlie, der nu også driver Hirtshals Campingplads.
Lone Vestergaard er den daglige leder på B&B By The Sea på Kystvejen.
– Vi er syv ansatte, og vi har travlt hele tiden med de mange gæster, der kommer. Vi serverer morgenmad, og det er noget, vi alle hjælper til med. Vi må gøre det nogenlunde godt, for vi får fine anmeldelser fra vores gæster, siger Lone Vestergaard.
Hele ejendommen med B&B By The Sea er sat til salg for 5 millioner kroner.
– Men vi er til at snakke med, siger Rikke Vandsted og Tor Ove Sørlie.
Ejendommen består af 14 værelser, et stort køkken samt en stor restaurant med total havudsigt. Der er desuden en privat bolig på 1. sal på cirka 80 m².
– Der er en god omsætning på B&B, så det er en god forretning for den, der vil drive stedet, siger Tor Ove Sørlie og Rikke Vandsted, som nu driver Hirtshals Campingplads.