Billede beskrivelse

Lokal forening deler 100.000 kroner ud

16. maj 2024 kl. 11.00

HIRTSHALS: Lions Årsmøder er en meget vigtigt begivenhed for Lions-organisationen, der er verdens største humanitære NGO organisation med hele 1,4 million medlemmer, fordelt i 49.000 lokale Lions Klubber i 200 lande.

I 2023 uddelte Klubberne tilsammen 1,2 milliard kroner i støtte til nødhjælp på verdensplan.

For Lions Klubben i Hirtshals er det en stor logistisk opgave, at være værter for et så stort møde, hvor det forventes at der deltager mellem 150 til 200 personer, hvoraf mange har en ledsager med.

Det vil være deltagere fra både Norge, Sverige, Island, Finland, Danmark, England, Tyskland og Ukraine.

Lokaliteterne for Årsmødet kommer fortrinsvis til at foregå på Nordsø Oceanarium og Hotel Skaga, men der planlægges også, at der skal være aktiviteter på andre af byens lokaliteter.

Torsdag d. 30. maj 2024

Da nogle af de første deltagere ankommer allerede torsdag. vil der om aftenen blive arrangeret en spisning i Fun park. Her vil gæsterne få en lille togtur, og efterfølgende vil der blive serveret grillet krondyr med tilbehør.

Fredag d. 31. maj 2024

Fredag formiddag er arrangeret en guidet busrundtur, hvor der også er mulighed for at opleve Hirtshals Fiskeauktion, Der bliver også besøg i byens handelsgader, hvor gæsterne kan opleve en flagalle på 50 flagstænger, opsat af byens Fortovs-Matroser som velkomst, til alle de tilrejsende Lions medlemmer.

Senere kører bussen tilbage til Nordsøen Oceanarium, hvor gæsterne skal se de mange flotte akvarier med mange fiskearter, samt opleve fodring af klumpfisken og sæler.

Klokken 17.30 starter den mere officielle del af Årsmødet: Denne dag bliver en af de af mest vigtige i Lions Klub Hirtshals historie, da klubben denne dag vil uddele kr. 100.000.

Ved denne officielle velkomst reception, foran det store akvarie i Nordsøen Oceanarium, vil Hjørring kommunes Borgmester Søren Smalbro, og præsidenter for Lions Hirtshals Henning Hatt, byde gæsterne velkommen til Hirtshals.

Efterfølgende vil Præsidenten for Lions Klub Hirtshals Henning Hatt, uddele de kr. 100.000 til fem lokale organisationer, Desuden vil der også være underholdning leveret af Hirtshals Kirkes Voksenkor.

Det store beløb der uddeles er indsamlet ved de aktiviteter, som Lions Hirtshals har haft arrangeret i 2023.

Blandt andet den årlige Turist-fiskeauktion, og salg af tulipaner, har givet pæne indtægter.

Desuden skal også nævnes at, Lions Hirtshals har modtaget en testamenteret donation, fra et tidligere medlem som er medvirkende til, at klubben kan uddele en så stor sum.

Efter receptionen og uddelingen af de fem gavecheck, er der Get-Together i Nordsøens Cafe for deltagerne i Årsmødet, og indbudte gæster.

Lørdag d. 1. juni. 2024

På denne dag starter selve Årsmødet på Hotel Skaga, med en velkomsttale af guvernørrådsformand Ida Mogensen. Efterfølgende er der en højtidelighed, hvor alle deltagende nationers flag bæres ind.

Alle Lions klubber i Danmark har et antal delegerede, der har stemmeret i forhold til klubben medlemsantal.

Mødet forventes at vare til kl. 16.00

Sideløbende med mødet, er der arrangeret en guidet bustur for Årsmødets ledsagere, rundt i Hirtshals.

Her vil de får lejlighed til at opleve vores aktive by.

Der er besøg på Hirtshals Museum, hvor gæsterne kan se byens udvikling fra et lille fiskerleje til den aktive by den er i dag. Her vil man også få indblik i fremstilling af den lokale Bjesk, og historien om Signe Hansen, der var sygeplejerske, og startede med fremstilling af Bjesk her i Hirtshals.

Der er også besøg på Hirtshals Redningsstation, og mulighed for at komme til vejrs på Hirtshals Fyr, og en guidet tur i det lille bunkermuseum.

Frokosten skal nydes på Restaurant Munk ved Tornby Strand, der ligger i yderste klitrække, med udsigt over Vesterhavet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste