Billede beskrivelse

Zwei Grosse Bier Bar åbner

31. august 2020 kl. 21.49

Morten Bredahl Weinkouff og teamet på Zwei Grosse Bier Bar i Hjørring arbejder på højtryk for at få alt klar til genåbningen fredag kl. 19.

Seks måneder har Zwei Grosse Bier Bar været lukket ned, men fra fredag åbnes dørene kl. 19.

Men alt er ikke som det var inden nedlukningen i marts.

- Der er begrænsninger på, hvor mange vi må have inden for - vi er tæt på en halvering, så derfor forventer vi, at der bliver pres på, siger Morten Bredahl Weinkouff.

Han regner med, at gæsterne vil komme tidligere i byen end inden coronaen.

- elv om vi har åbent til 02, så er det jo sådan, at vi ikke må lukke gæster ind efter 23 - og det forventer jeg betyder, at folk kommer tidligere i byen.

Han opfordrer interesserede i at bestille bord.

- Når vi halverer antallet af besøgende, så forventer jeg et stort pres på, siger Morten Bredahl Weinkouff.

Zwei Grosse Bier Bar indfører i øvrigt en række adgangskrav.

Dels må man ikke har en temperatur på over 37,8 og dels skal man have smitte-appen på sin mobil.

- Og den skal være aktiv ellers kommer man ikke ind, siger Morten Bredahl Weinkouff.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste