Youtuber indtager Metropol
ComeKean signerer sin nye bog i Arnold Busck 7. marts
HJØRRING: Youtube stjernen ComKean slår lørdag 7. marts vejen forbi Arnold Busck i Metropol ShoppingCenter.
ComKean vil signere sin nye bog ”Simbas farlige rejse”.
Med sine 146.000 abonnenter er ComKean en af Danmarks mest populære youtubere, hvilket også var ganske tydeligt da ComKean besøgte boghandlen i december 2018.
Hundredvis af glade fans var mødt op fra nær og fjern - en familie fra Sjælland havde endda lejet i sommerhus i det nordjyske for at kunne deltage i begivenheden.
Signeringen foregår på centertorvet i Metropol fra kl. 13-15.