Billede beskrivelse

Wauv: Kristian er flyttet ind i en gammel kirke i Hjørring - boligbyt med tidligere ejer

05. april 2022 kl. 06.00

Fotograf Kristian Bast er flyttet ind i den mere end 100 år gamle metodistkirke i Markedsgade i Hjørring.

En drømmebolig, han er havnet i på følgende vis:

Kristian Bast og hans søster købte for en halv snes år siden et rækkehus til deres mor på Agerhønevej i Hjørring.

- Men hun døde allerede et halvt år efter, og så flyttede jeg ind i stedet for, fortæller han.

Det blev til en halv snes år i rækkehuset, men da Kristian Bast opdagede, at den gamle metodistkirke var til salg, var han solgt.

Kirken har gennemgået en kæmpe renovering, som den nu tidligere ejer, Jesper Løth Larsen, har stået bag.

Kirken blev sat til salg for mere end tre millioner kroner, men der har været tale om en ejendomshandel, hvor flere forhold er faldet godt i hak undervejs, så Kristian Bast kunne realisere sin drøm:

- Det har været et super godt forløb. Det viste sig, at de tidligere ejere ledte efter noget, der mindede om det rækkehus, jeg skulle have solgt, fortæller Kristian Bast.

Så mens Kristian Bast rykkede ind i Markedsgade, flyttede Jesper Løth Larsen med konen ind i rækkehuset på Agerhønevej - der er dog ikke byttet lige over, dertil var kirken alligevel for dyr.

- Men det er alligevel kommet til at se fornuftigt ud økonomisk, da jeg har lejet stue-etagen ud til erhverv, lyder det fra Kristian Bast.

Læs mere om den specielle bolig - og se flere billeder - HER

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste