Billede beskrivelse

Wafande dropper livekoncert

TV vejer tungere end en koncert på Nordsøen Oceanarium

28. februar 2020 kl. 12.50

HIRTSHALS: Besøget af Reggae-kongen Wafande i Hirtshals 7. marts bliver ikke til noget.

Musik Under Trappen har fået besked på at koncerten med Wafande på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, lørdag 7. marts 2020 desværre bliver aflyst.

- Det er vi som arrangører utrolig kede af. Wafande har fået tilbudt en TV-optræden samme aften, og han har ret til at kunne aflyse ifølge en passus i kontrakten.

- Det er en normal passus generelt i musikkontrakter, men heldigvis er det meget sjældent, at den bliver taget i brug.

- Det er desværre sket denne gang, og Musik Under Trappen beklager det mange gange, men der er desværre ikke noget vi kan gøre, fortæller formand for Musik Under Trappen, Rasmus Jespersen.

Billetkøberne har fået besked personligt pr. mail, og de har mulighed for at ombytte billetten til koncerten med Aura på Nordsøen Oceanarium 25. april, eller få billetterne refunderet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste