Voksen-venner tiltrak børn i alle aldre til Hjørrings midtby
HJØRRING: Der var ballondyr og -blomster, popcorn, bål og ristede skumfiduser, fiske fra Nordsøen Oceanarium, brandbil og Naturtryl på Springvandspladsen tirsdag eftermiddag i Hjørring.
En stor rød brandbil var kørt ind på pladsen, og Arne Brandmand Harboe gav børnene mulighed for at lege brandmand for en stund.
Børns Voksenvenner havde arrangeret en stribe aktiviteterne på pladsen. Gustav Urth fra Naturtryl lavede ballondyr til børnene, og gav den gas med information om naturens finurligheder - alt sammen i børnehøjde, selvfølgelig.
Blandt andet præsenterede han en husmår - en udstoppet version - og en fugl, som børnene både fik mulighed for at se udenpå og indeni.