Billede beskrivelse

Vis dit bedste, energibesparende julefoto

27. november 2022 kl. 06.05

Efter rigtig mange fantastiske fotos af de flotte efterårsfarver fra mange af jer læsere, så er det nu tid til at fokusere på julen.

Højtiden anno 2022 er på flere måder ikke helt, som den plejer at være, da der igennem nogen tid har været snak omkring, hvordan man synes, at den bør afholdes.

Priserne er på flere områder stukket helt af, så hvordan sikrer man sig, at julen stadig kan fejres på behørig vis, uden at det koster en bondegård?

Energibesparende jul

Der findes mange måder at holde jul på, men først og fremmest kaldes det hjerternes fest, og tiden, hvor vi også fejrer, at lyset snart kommer mere tilbage.

Vi har alle behov for at se et lys i mørket, og derfor inviterer vi nu alle læsere til at være kreative omkring et julefoto, hvor der samtidig er særlig fokus på at spare på energi.

Tanken herfra er ikke, at man skal føle en forpligtelse til, at man skal spare, da vi alle kan have ideer om og holdninger til, hvor megen energi som vi ønsker at bruge - og agerer derefter.

Derimod er dette et oplæg til at vise, hvor kreativ man kan være for at spare energi i julen, hvilket måske samtidig kan inspirere andre til, hvordan man kan gribe det an.

Sådan gør du

Hvis du kunne tænke dig at deltage, så er du meget velkommen til at indsende dit bedste, energibesparende julefoto til os.

Dette kunne eksempelvis være julebelysning i form af LED-lys, som koster en mindre del af, hvad normalt lys ville koste.

Måske er belysning meget mindre vigtigt for dig end en god, gammeldags juledekoration, hvor et enkelt stearinlys kan skabe hygge og varme - det er helt op til dig, hvad du vælger.

Skab noget glad julestemning ved at indsende dit bedste foto til:

madsjournalist@gmail.com

Redaktionen vil derefter vælge de bedste billeder, som vil komme i avisen kort før jul.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste