Vinderpris uddeles i Lørslev Café og Kulturhus
Lørslev Café & Kulturhus har vundet ved den landsdækkende homePrisen 2017 og en præmie på 30.000 kroner.
- Det kan Hjørring være rigtig stolte af, og derfor vil vi gerne fejre det onsdag den 6. december kl. 16.00-17.00, hvor alle er velkomne til reception og præmieoverrækkelse i Lørslev Café & Kulturhus, Ugiltvej 883, 9800 Hjørring, oplyser Jesper Gilleladen fra husets bestyrelse og skriver videre i invitationen:
Jurymedlem ved homePrisen 2017 Lene Beier, tv-vært fra Landmand søger kærlighed, glæder sig til at fejre vinderne.
Yderligere vil vi gerne overrække et idekatalog til Hjørring Kommunes borgmester, der ligeledes er inviteret.
Idekataloget er et samlet inspirationshæfte over de 223 nomineringer, der er indstillet til homePrisen 2017.
homePrisen giver et skulderklap til alt det, der gør en positiv forskel i lokalmiljøet. De ting man er stolt af, når man bor i nærheden.
Idekataloget skal gerne være med til at skabe inspiration og idéer kommunerne imellem, så man kan booste sit lokalområde endnu mere.