Vindere af æggejagten fundet

03. april 2018 kl. 14.10

Hjørring Handels store, historiske påskeæggejagt blev et hit.

Konkurrencen var blevet til i et samarbejde med to elever fra UCN, Claire Chevalley og Pernille Hansen, der begge går på UCNs linje Natural and cultural.

Lørdag i påsken blev de tre vindere udtrukket i Strømgade.

Førstepræmien gik til Matilde Bach Skovmand, 10 år. 2. præmien gik til Lauge Nielsen, 4 år, mens Lucas Dahl Nielsen på 5 år tog tredjepræmien hjem.

Vinderne vandt gavekort til Bones, Billetter til Ocenariet og kæmpestore påskeæg fra Føtex samt en "goodie-Bag" fra CentrumAuto.

- Det er dejligt, at der altid er nogle gode medlemmer, der bakker om flotte præmier, lød det fra event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt.

Udtrækningen stod Krumme Schmidt i spidsen for.

Han gemte sig nemlig i det store påskeæg, som løsningerne skulle afleveres i. Ægget - med Krumme inden i - blev kørt ud i Strømgade af Lars Dam Christensen fra Christian.

Mange af børnene, der var mødt op til udtrækningen, kikkede ind af brevsprækken og konstaterede, at der altså var nogen derinde. Og de fik ret.

Ud af ægget kom Krumme. Og så gik det løs med udtrækning af vindere - en opgave, som Krumme fik hjælp til af en af de fremmødte børn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste