Vilde stunts, moonwalk og gode grin med Benny

Se de mange billeder fra Open by Night i Hjørring

27. september 2019 kl. 21.53

HJØRRING: Det var vildt og vildt sejt, da Alex Rune Porsing satte fuld fart på sin crosser i Østergade for kort tid efter at svæve højt over asfalten og lave halsbrækkende stunts.

Og showet blev fulgt af både børn og voksne, der var imponerede over den unge vovehals. En vovehals, der er blandt de ti bedste freestyle motocross-atleter i verden.

Hjørring Handel havde inviteret Porsing til Hjørring til Open by Night.

Stjerneaftenen bød også på et møde med selveste Benny fra Olsen-Banden. Og på scenen på Springvandspladsen gav Michael Jackson Tribute den gas med hits og moonwalk. I Vendsyssel FF butikken kunne gæsterne møde lokale VFF-spillere, og rundt omkring i byens gader bød Open by Night på oplevelser for gæster i alle aldre.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste