Hans Svendsens Skibsbyggerplads
Livet her

Vild plan på havnen: Vil bygge komplet vikingeskib efter ældgamle principper

17. oktober 2021 kl. 13:10

Hans Svendsens Skibsbyggerplads bliver efter al sandsynlighed stedet, hvor der nu opføres en helt ny skibsbyggerhal, der skal rumme bygningen af et nyt vikingeskib, som bygges efter de ældgamle principper.

Der er Claus Gajhede fra Vikingegården Yxengaard i Tornby, Hirtshals Havn, Oseberg kulturarvsforening i Norge og så Hanherreds Havbåde, der prøver at få projektet gennemført.

- Vi har holdt mange møder allerede, siger havnens tekniske chef, Peter Ydesen.

Hans Svendsens skibsbyggerplads.

- Projektet er en kæmpe branding af Hirtshals by og havn samt Vikingegården Yxengaard i Tornby - for hvem har ikke set vikingeskibet ved Roskilde Fjord i medierne tusind gange, siger Claus Gajhede.

- Det bliver så stort et stykke kulturhistorisk håndværk, som vi slet ikke kan forestille os. Nu skal vi have finansieringen på plads, og der skal søges fonde, lyder det fra Claus Gajhede og Peter Ydesen.

Teknisk chef på Hirtshals Havn, Peter Ydesen.

Claus Gajhede siger at Vikingeskibet, der skal bygges, bliver til 30 personer - og det bliver et skib ala Gokstadskibet.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu