Vendsyssel henter tidligere FCK-målmand
HJØRRING: Det bliver 20-årige Frederik Ibsen med en fortid i FC København, der i den kommende sæson skal være gardering for Nicolai Flø i Vendsyssel FF’s mål.
Vendelboerne meddeler således, at de har indgået en treårig aftale med målmanden, der den seneste tid har været til prøvetræning klubben.
- Jeg har fulgt Frederik Ibsen i flere år og anser ham for et meget stort talent, hvilket han også har bevist på henholdsvis FCK´s U19-hold og reservehold - og ikke mindst under prøvetræningen hos os i de seneste par uger. Med Frederik har vi nu lukket hullet i truppen på vores målmandsposition, og vi råder nu over to unge dygtige og talentfulde målmand, hvilket også er med til skærpe konkurrence om pladsen i den daglige træning, lyder det fra Vendsyssel-direktør Mogens Krogh i en pressemeddelelse.
Vendsyssel FF har i forhold til sidste sæson sagt farvel til både Jesper Christiansen og Simon Enevoldsen på målmandsposten.