FODBOLD: Morten Knudsen og Vendsyssel FF har valgt at forlænge samarbejdet i yderligere tre år.
Den unge midtbanemand optrådte i forårssæsonen for vendelboerne, og begge parter har været meget interesseret i at fortsætte samarbejdet.
Cheftræner i Vendsyssel FF Jens Berthel Askou er tilfreds med, at klubben har sikret sig Morten Knudsen på en permanent aftale.
- Jeg er meget begejstret for, at vi har fået forlænget aftalen med Morten Knudsen. Han træder nu ind i Superligaen som en selvtillidsfuld ung mand, der er ekstrem sulten efter at vise de store kvaliteter han besidder. Morten har flyttet sig enormt i vores stærke udviklingsmiljø, selvom han måtte spille sig ind på holdet og vikariere på en uvant plads som højre back i starten af forårssæsonen. Mod slutningen af sæsonen viste han så på sin favoritposition på den centrale midtbane, specielt i playoffkampene mod Lyngby, hvilket kæmpe potentiale og talent han besidder - og ikke mindst beviste han at han har niveauet til at begå sig i Superligaen, siger Jens Berthel Askou.
Morten Knudsen og den øvrige del af Superligatruppen starter træningen op til den nye sæson på torsdag.

Vendsyssel FF henter midtbanemand permanent

Den unge midtbanespiller Morten Knudsen har skrevet en 3-årig aftale med Vendsyssel FF

20. juni 2018 kl. 09.10
Opdateret kl. 09.25
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste