Velbesøgt jazz-koncert i galleriet
Mygdalhus har åbent indtil 21. december
MYGDAL: Ti års fødselsdag i Galleri Mygdalhus blev fejret med en koncert med Lars von Lillienskjolds Jazz- Trio.
De veloplagt trio bestående af Hans Bovin, Ole Albrechtsen og Lars von Lillienskjold spillede for et stort publikum, der både kunne nyde musikken og omgivelserne i galleriet, der er fyldt med kunst- og kunsthåndværk.
- Og publikum var lige så veloplagte som musikerne og kvitterede med klapsalver, lyder det fra arrangørerne.
Koncerten var sidste arrangement i denne sæson.
- Vi takker alle besøgende, som har støttet op omkring huset og aflagt huset en visit, lyder det fra husets bestyrelse, der også sender en venlig tak til Musikpuljen Hjørring Kommune, som har støttet jazzkoncerte.
Galleri Mygdalhus har åbent indtil 21. december.