Tårs: Hvilken vej i 9830 Tårs er bedst til at spille fodbold? Det skal komme an på en prøve, når der 11. august bliver fløjtet op til turnering på stadion i Tårs i anledning af Tårsdagene.
Alle veje i postdistriktet, der kan samle et hold, kan stille op i turneringen, der er gratis. Så hvis man har lyst til at spille med om vandrepokal, sponsorpræmier og håneret, er det med at samle naboerne og melde sig til på Facebook-begivenheden "Vejfodbold i Tårs 2018" eller sende en mail til rasmuskonge@yahoo.dk
Der skal være mindst 7 mand på hvert hold og fem af dem er på banen af gangen. Men arrangørerne opfordrer til, at man giver lyd fra sig, hvis man kun kan samle 3-4 mand, da man så eventuelt kan slå nogle veje sammen. Mål fra børn under 10 eller voksne over 60 tæller dobbelt, så der er idé i at spørge alle på vejen. Sidste frist for tilmelding er 1. august.
Ud over hold skal man som bekendt også bruge dommere til turneringen, og alle over 15 år, der gerne vil være dommer i en kamp eller to, opfordres også til at henvende sig.

Vejturnering til Tårsdagene

Hvilken vej i Tårs er bedst til at spille fodbold?

28. juni 2018 kl. 19.00
Opdateret 29. juni 2018 kl. 15.26
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste