Billede beskrivelse

Vaks borger i landsby ringede: Tre mænd anholdt med tyvekoster i bagagerummet

16. november 2021 kl. 11.16

Søndag aften ved 23-tiden så en beboer i Vrensted, at tre mænd luskede rundt ved en bolig i landsbyen.

Han rettede henvendelse til dem, hvorefter mændene sprang ind i en bil og kørte derfra. Borgeren ringede herefter til politiet og fortalte om episoden. Politiet fik også oplysninger om bilens udseende og model - og kort tid efter kunne en patrulje fra Nordjyllands Politi stoppe den pågældende bil syd for Hjørring.

- I bilens bagagerum fandt betjentene stjålet værktøj samt redskaber til at udføre indbrud med – herunder tre styks elefanthuer. Alle tre mænd – henholdsvis i alderen 17, 18 og 46 – blev sigtet og anholdt for indbrudstyveri, oplyser politiet i sin døgnrapport.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste