Seneste nyt
Billede beskrivelse

UNOkaffebar sender fortsat mad og kaffe ud af huset

Indehaver og personale er berørte af situationen. Kaffebaren er lukket for kaffedrikkende gæster

13. marts 2020 kl. 10.00

HJØRRING: UNOkaffebar på Springvandspladsen følger statsministerens tiltag for at bekæmpe corona-virus.

- Derfor vil der fra i morgen fredag være lukket for kaffedrikkende gæster i UNOkaffebar, lød det torsdag fra indehaver Marian Hjermitslev i et opslag på Facebook.

- MEN! Vi holder åbent for bestilling og afhentning af TO GO kaffe, brød, boller, kaffebønner, pesto etc, tilføjer hun.

I de kommende to uger er der åbent for take away fra klokken 11 til 16 og lørdage fra 10 til 13.

- Vi er utrolige berørte af situationen hele flokken her i kaffebaren. Og det er med grædende hjerte - men den helt rigtige beslutning af hensynstagende til OS ALLE, tilføjer Marian Hjermitslev.

- Når alt dette er ovre, håber vi I vil hjælpe os på ret køl igen, ved at komme forbi til Kaffe og hygge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste