Billede beskrivelse

Unge musikalske talenter i kirken

21. oktober 2017 kl. 20.07

De unge violinvituoser, brødrene Villads og Valdemar giver koncert i Bistrupkirken i Hjørring 30. 0g 31. oktober klokken 19.

Villads er 15 år og Valdemar 18 år. Villads er blandt andet kendt fra fjernsynsudsendelsen "Vidunderbørn", hvor han med Kim Sjøgren som vejleder opnåede en andenplads.

Deres uddannelse til violinister begyndte på en musikskole i Sverige, da de var seks og otte år. I 2011 og 2012 kom brødrene ind på Bach musikgymnasium, en eliteskole der ligger under de to konservatorier i Berlin.

De har siden, de var syv og 10 år spillet klassiske koncerter i kirker og på markeder i Småland, og også spillet duetter på gaden både i Danmark, Tyskland og Sverige. De har begge deltaget i masterclasses og vundet 1. og 2. priser samt finalepladser i nationale og internationale musikkonkurrencer i Danmark, Sverige, Tyskland og Ungarn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste