Billede beskrivelse

Ungdomsskolen melder alt klar

26. august 2020 kl. 12.00

KOMMUNEN: Efter vore folkeskoler er kommet i gang efter sommerferien er det nu Ungdomsskolens tur.

Ungdomsskolen retter sig mod de unge fra 13-18, og dem er der 4800 af i kommunen.

I denne sæson er der 26 fag i udbud - heraf to nye. Det gælder Back to Nature og 3D Print.

Derudover udbydes der skirejse til Østrig i uge 8.

I sæson 2019/20 deltog 1.699 elever i Ungdomsskolens aktiviteter fordelt på 64 forskellige hold - altså rundt regnet 35 procent af målgruppen.

Ungdomsskolen har haft en meget speciel sæson, hvor man har måttet aflyse og udskyde undervisning i ”lock-down-perioden”.

Men takket være et helt fantastisk team af undervisere og instruktører lykkedes det at samle op på mange af de aflyste kurser i sæsonens sidste måneder.

Ungdomsskolen er det eneste sted i kommunen hvor de unge kan tage knallertkørekort - i den netop afsluttede sæson er der udstedt 275 af slagsen.

Udover vores hold og rejser, tilbyder Ungdomsskolen 13 Ungdomsklubber fordelt i hele kommunen, heraf 1 Juniorklub til eleverne på 5. -7. klassetrin.

Sidste tilmeldingsfrist på de fleste hold er 10. september.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste