Uhygge i Krumme-toget

17. oktober 2017 kl. 20.26

Der var trængsel på "hovedbanegården" på Springvandspladsen i Hjørring lørdag, hvor krummetoget holder.

Selvom Krumme-toget var lavet om til et Halloween-tog og så lidt uhyggeligt ud, var selv små børn ikke bange for at køre i toget og hilse på den uhyggelige halloween-togfører.

I toget var der helt mørkt og oplevelsen var suppleret med lidt uhyggelige lyde.

- Der var også nogen af de små der sagde, at de var ikke bange, for det var jo kun Krumme, smiler togfører Krumme.

Hjørring Handel havde lavet en konkurrence. City Line, Koala Kaj og Krumme skulle finde to børn, som de synes var sødest og sjovest pyntet.

Førstepræmien på 100 kroner gik til Freja Christiansen, der var en Sort Heks.

Andenpræmien på 50 kroner gik til Alva Secher-Guilbert, der var med turen i fin kjole.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste