Billede beskrivelse

Udvalg vil frigive 10 mio. kr. til børnehus i Bindslev

16. juni 2017 kl. 08.47

Udvalget for Børne-, Skole- og Uddannelse anbefaler, at der frigives 10 mio. kr. til et projekt i Bindslev, hvor et nyt børnehus med en vuggestueafdeling og børnehave etableres i den eksisterende skole.

Børnehuset skal efter en energioptimering indrettes i en bygning, der ligger ud mod Grønningen.

Der skal også indrettes et mediatek som et bindeled mellem dagtilbud og skole, hvor der bliver bedre mulighed for musiske aktiviteter for begge dele.

Her har været holdt licitation over projektet uden væsentlige overskridelser af rammen, og det er på den baggrund, at BSU-udvalget overfor økonomiudvalget og byrådet anbefaler at gå videre med projektet.

Foruden anlægsudgifterne på 10 mio. kr. indeholder anbefalingen også, at der tages godt halvanden mio. kr. af kassen til at gennemføre energioptimeringsprojektet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste