Billede beskrivelse

Udsolgt til julemarked

04. november 2017 kl. 10.07

Når der også skal være plads til en masse gæster, så kan der simpelthen ikke proppes flere boder ind til årets traditionsrige julemarked i Håndværkernes Hus.

Ildsjælene bag Håndværkernes Hus har fået samlet hele 18 stande udefra og husets mange egne stande, som spænder over alt fra kunst og kunsthåndværk til lækkerier til ganen.

I øjeblikket går både håndværkerne og bestyrelsen og knokler med at male en misseby, bygge nissehytter og pynte op i kantinen, så allerede her i den spæde start af november er julestemningen ved at indfinde sig.

Så børn og børnebørn, forældre og bedsteforældre kan komme forbi lørdag 25. og søndag 26. november til det største julemarked i det levende hus’ historie.

Og som en ekstra gave til de børnene, så har Håndværkernes Hus allieret sig med verdens bedste Krumme.

Krumme kigger forbi og deler godteposer ud til børnene om søndagen fra klokken 14 til 15.

De voksne kan nyde en kop kaffe på indgangsbilletten.

Selve julemarkedet er åbent begge dage fra 10 til 16. Og du kan selvfølgelig smugkigge forbi alle tirsdage, onsdage og torsdage året rundt, hvor der er åbent fra 11 til 15 i det gamle hus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste