Udgivelsesfest i Hjørring med Anne Middelboe
305 solgte ord er blevet til digtsamlingen "Så kom der lige en sabeltiger".
Og lørdag kunne læserne møde forfatter Anne Middelboe Christensen fra Hjørring og høre mere om projektet.
Udgivelsesfesten var hos Betty Mogensens Boghandel i Hjørring, hvor gæsterne også kunne nyde musikkræs fra Henrik Baloo samt en omgang varm kaffe med kage.
Anne Middelboe Christensen fra Hjørring åbnede i 2013 Middelboes Ordbutik i Kattesundet 10 ved Strøget i København. Her kunne man købe et ord efter eget valg for 500 kroner - skrevet på et ordbevis og lagt i en smykkeæske sammen med et silkebånd.
Til gengæld lovede forfatteren at anvende alle de solgte ord i sin kommende digtsamling. Efter tre år havde hun solgt 305 ord. Så lukkede hun ordbutikken og satte sig til at digte. Resultatet blev digtsamlingen "Så kom der lige en sabeltier".