Seneste nyt

(u)hygge i efterårsferien på Børglum Kloster

Halloween-ugen frister med et mysterium om forheksede græskar

10. oktober 2019 kl. 17.47

BØRGLUM: På Børglum Kloster fejres Halloween i uge 42, med græskar og spændende konkurrencer for både børn og voksne.

Løs mysteriet om ”De forheksede græskar”, spil kryds og bolle på ægte Halloween facon og deltag i tegnekonkurrencerne. Der er både en tegnekonkurrence for børn og en tegnekonkurrence for voksne så alle kan være med.

En lille heks har forhekset græskarrene på Børglum Kloster. Heksen har gemt et hemmeligt ord på græskarrene, der er blevet spredt på hele klosterets område. Saml bogstaverne på de farvestrålende græskar og vind en præmie. Konkurrencen afholdes i uge 42.

Børnene skal finde alle bogstaverne, der er gemt på de forheksede græskar og finde frem til det hemmelige ord. Når det hemmelige ord er fundet, venter der en hemmelig præmie i klosterets Café Vognporten.

Krumme fra Hjørring besøger Børglum Kloster til Halloween. Det sker onsdag den 16. oktober kl. 11. Krumme afholder en konkurrence, hvor der er præmier til de heldige vindere.

Klosterets øvrige udstillinger har også åbent hele efterårsferien, herunder klosterkirken, 2. Verdenskrigsudstilling om kaptain Christian Michael Rottbøll, munkeudstillingen om præmonstratenser ordenen, kjoleudstillingen ’kunsten at klæde sig’, Julemandens værksted og meget mere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste