”Tyskerbørn” - historie og vilkår

Henny Vestergaard Granum fortæller om ”tyskerpigernes” vilkår og ”tyskerbørnenes” kaotiske opvækst

12. februar 2020 kl. 06.54

HJØRRING: Forhenværende lærer i både Danmark og England Henny Vestergaard Granum fra Aalborg, vil fortælle om sit liv og om sin opvækst som ”tyskerbarn” under besættelsen.

Det sker torsdag den 20. februar i Sognegården ved Skallerup kirke.

Henny Vestergaard Granum fortæller om ”tyskerpigernes” vilkår og ”tyskerbørnenes” kaotiske opvækst, præget af blandt andet mødrenes tavshed og samfundets håndtering af faderskabssagerne.

Henny Granum havde det helt tæt inde på livet i den barndom, fuld af hemmeligheder, løgne og halve sandheder, som hun oplevede. Hun vil også fortælle om, hvordan børn opvokset under samme eller tilsvarende vilkår - også andre steder i verden i forbindelse med andre krige - har kunnet og stadigvæk kan bruge hinanden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste