Tversted: Ny udstilling i Galleri Tornby

27. april 2018 kl. 07.19
Opdateret 30. april 2018 kl. 07.52

I fredags St. Bededag var der fernisering på en ny udstilling i Gallery Tornby ved Tversted.

- Vi præsenterer fed, spændende billedkunst med masser af former og udtryk, fortæller galleriejer Kim Bernhard Tornby og fortsætter:

- Udstillingen har to danske billedkunstnere på programmet, nemlig Birgitte Skallgaard, der har debut og et dejligt gensyn med Annemette Hoier Nielsen, der har udviklet sig ekstrem meget, siden vi for en del år præsenterede hendes naivistiske billeder. Nu maler hun virkelig fede, abstrakte malerier.

Udstillingen kan ses kl. 11 - 16 på alle søndage og helligdage samt efter aftale frem til og med den 13. maj.

I en foromtale i sidste uge kom hirtshalsbindslevavis.dk desværre til det at skrive et forkert fornavn på galleriet. Vi beklager fejlen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste