Tversted Marked giver overskud

27. juli 2018 kl. 09.05

Tversted Marked giver overskud. Det vurderer markedsformand, Jesper Eriksen.

- Vi kender endnu ikke det præcise tal på overskuddet, men omsætningen lander på cirka det samme som i 2017, så vi regner også i år med at få overskud, siger Jesper Eriksen.

Han betegnede allerede fredag årets markedsvejr som nærmest perfekt. Det var ikke for varmt og med en god brise, som holdt folk fra at tage på stranden.

I sær lørdag var der mange mennesker på markedspladsen ved Klitgården. Her nød de godt af de 50 markedsboder og musikken, der i år blev rykket udendørs på en blokvogn i det gode vejr.

Normalt spiller musikkerne op i teltet, men markedsbestyrelsen havde vurderet, at det i år ville blive for varmt og tiltrække for få mennesker.

I stedet satte man borde op foran scenen udendørs, hvilket trak mange til. På nær søndag, hvor blæsten nærmest truede med at blæse plastikkrusene ned af bordene.

Parkeringspladsen på marken overfor indgangen var fyldt godt op under markedet, uden dog at være helt fyldt.

I år havde man færre pladser, da en større udstykning på Skolevej er i gang på en del af marken. Men man kom altså ikke i bekneb for parkeringspladser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste