Tornby Forsamlingshus fyldt til irsk aften

18. oktober 2017 kl. 08.09

Forleden aften genlød Tornby Forsamlingshus af klingende irsk folkemusik til den traditionelle "Irsk Aften i Tornby". Forsamlingshuset var fyldt til sidste plads med publikummer, der holder af den irske folkemusik.

Dansegulvet var også klar, hvis der var nogen, der fik lyst til at forsøge sig med irsk folkedans. De fleste var dog kommet for at lytte til de kendte irske toner, som de ivrigt sang og klappede med på.

Musikken blev leveret af det meget populære orkester The Irish Waterfalls, hvis repertoire primært er irsk folkemusik. Orkestret består af fem medlemmer: Mogens Bjerre som forsanger, Peter Jürgensen på guitar, Niels Ole Jensen på bas, Leif Bjerregaard Pedersen på vaskebræt og mundharmonika og Susanne Jensen på harmonika. De fem gik hurtigt publikum til at syde af stemning, og der blev sunget og klappet til alle de traditionelle melodier.

Efter en times tid, blev der serveret kaffe og brød, og der var samtidig lejlighed til at købe irsk øl i baren. Koncerten fortsatte herefter yderligere en god times tid, og publikum havde til sidst svært ved at slippe det populære orkester.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste