Billede beskrivelse

Tokon tog guld

03. juni 2017 kl. 05.45

Karateklubben Tokon Hjørring har haft elitekæmperne Huy Bao og Patrick Rasmussen afsted til Gladsaxe Karate Cup på Sjælland.

Patrick var den første af de to der skulle kæmpe, men på grund af manglende fremmøde i hans pulje, vandt Patrick guldmedaljen i puljen senior +75 kg. Patrick fik derfor efterfølgende lov til at stille op igen og denne gang i puljen senior -75 kg. som også var samme pulje som Huy skulle stille op i.

Huy kom dårligt fra start, og hans modstander fik den første scoring men Huy kom godt igen og vandt senere kampen 3-1. Så blev det Patricks tur, og han kæmpede en god kamp, med mange rigtig gode scoringsforsøg, heriblandt et spark til hovedet. Men kampen gik desværre ikke hans vej, og han tabte senere 5-1. Huy skulle nu kæmpe om finalepladsen i kategorien senior -75 kg. hvor han var heldig at få første scoring og derfor vandt kampen 1-1.

Da Patricks modstander kom i finalen, betød det at Patrick var sikret en plads i opsamling og kampen om Bronzemedaljen. Til opsamlingskampen var Patrick lidt bedre forberedt, og vandt derfor Bronzekampen 9-1 i kategorien senior-75 kg.

Til sidst var det finalekampen for Huy, hvor han sikkert tog guldmedaljen med hjem, med resultatet 6-2 i kategorien senior -75 kg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste