Alle var ude i cirka 40 minutter - mange kun iført gymnastikdragter, efter en brandalarm gik i gang.
Livet her

Tog en smøg på toilettet - og stoppede så stor gymnastikopvisning

27. marts 2023 kl. 13:00

Lørdag var der hele 40 hold på gulvet til DGI opvisning i Vendiahallen. Fra tidlig morgen til sen aften var hallerne således fyldt med gymnaster fra nær og fjern.

- Alt klappede til mindste detalje indtil midt eftermiddag, hvor en dumrian tændte en cigaret på et af toiletterne, og derfor startede brandalarmen.

- Det fik alle ud i cirka 40 minutter - mange kun iført gymnastikdragter. Men heldigvis var alle gode til i ro og mag at tage denne oplevelse med, fortæller Mette Brath.

Hallens personale, de frivillige og Falck var på pletten med det samme, og da alle endelig kom ind i varmen igen, opstod en spontan Boogie Woggie.

- Til stor fryd for alle. Og så fortsatte opvisningen - desværre 45 minutter forsinket, men med en hal hvor taget lettede flere gange af begejstring, runder Mette Brath af.

Bagterp Gymnastikafdeling var værter for den store begivenhed.

40 hold var på gulvet til DGI opvisning i Vendiahallen.
40 hold var på gulvet til DGI opvisning i Vendiahallen.
40 hold var på gulvet til DGI opvisning i Vendiahallen.
Annonceret indhold

Nyeste