To projekter i Vidstrup klar til realisering
En æblelund og mosteri bliver etableret i Vidstrup i løbet af 2018
I foråret 2017 blev der holdt to borgermøder i forbindelse med udarbejdelse af potentialeplan for Vidstrup.
På den baggrund udvalgte Vidstrup Borgerforening to projekter, som foreningen ville arbejde videre med og en arbejdsgruppe blev nedsat.
Arbejdsgruppen besluttede at igangsætte ansøgning af midler til etablering af æblelund på den gamle legeplads på Langholmvej og etablering af mosteri i det gamle frysehus "Nordpolen" på Lille Møllevej.
- Det er derfor med stor glæde både for arbejdsgruppen og for Vidstrup Borgerforening nu at kunne meddele, at vi har tilvejebragt de nødvendige økonomiske midler til at igangsætte etableringen.
De økonomiske midler er tilvejebragt ved velvillige donationer fra Hirtshals Sparekasses Gavefond, Hjørring Kommunes matchningsmidler og midler fra LAG Nord. Vi vil gerne allerede nu rette en stor tak til vores bidragydere, skriver borgerforeningen i det seneste nummer af lokalbladet Vi-To.
Arbejdsgruppen splittes nu op i to grupper, der skal detailplanlægge og gennemføre de to projekter. Har flere lyst til at deltage i det videre arbejde er der altid brug for gode input og interesserede er velkommen til at kontakte arbejdsgruppen på mail: Info@vidstrup-by.