Billede beskrivelse

Tiltale: Teenager fra Hjørring dræbte far med hammer og bælte

53-årig blev sidste år fundet død - sønnen blev anholdt fire dage efter

13. juli 2021 kl. 14.03
Opdateret kl. 16.45

HJØRRING: En juliaften sidste år fandt et voldsomt overfald sted i et hus i Hjørring, og en 53-årig mand blev senere fundet død.

Hans da 19-årige søn blev fire dage senere anholdt og sigtet for at have dræbt faren. Nu er efterforskningen afsluttet, og anklagemyndigheden har tiltalt den 20-årige søn for drab.

Ifølge politiet sigtelse umiddelbart efter sagen skete drabet fredag 24. juli, da den unge mand fredag aften i tidsrummet 17.45 til 19.45 dræbte den 53-årige mand ved at slå ham flere gange i hovedet med en hammer på den nu afdødes bopæl på Lonesvej i Hjørring.

I grundlovsforhøret nægtede den den dengang 19-årige søn drabet, men erkendte, at han havde slået faren med en hammer.

I sagens anklageskrift fremgår det, at sønnen udover at have tildelt faren adskillige slag i hovedet med en hammer også har tildelt ham flere stik eller snit med en skarp genstand på halsen og have kvalt ham ved at stramme et bælte om hans hals.

Det gav faren så voldsomme skader, at han afgik ved døden.

Se også
19-årig mand varetægtsfængslet for dødsvold: Stadig sigtet for hammer-drab på familiemedlem

Faren blev fundet død i huset samme aften, og politiet behandlede i første omgang sagen som et mistænkeligt dødsfald. Siden viste retsmedicinske undersøgelser, at manden havde været udsat for vold.

Den 28. juli - fire dage efter overfaldet - blev sønnen anholdt. Dagen efter blev han fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Hjørring, hvor han ifølge Nordjyskes udsendte til grundlovsforhøret brød grædende sammen, da han blev ført ind i retten og præsenteret for sigtelserne mod ham - sigtelser, der altså nu er blevet til et egentligt anklageskrift.

Grundlovsforhøret dengang sidst i juli 2020 endte med, at teenagesønnen blev varetægtsfængslet på mistanke om vold med døden til følge.

Retssagen er sat til at begynde 7. oktober og vare fem dage med afslutning i november.

Foruden at kræve den 20-årige dømt for drab, påstår anklagemyndigheden, at han fratages retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, efter faren.

Kravet går også på, at sønnens arv eller ydelser efter en anden person ikke skal blive højere på grund af forbrydelsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste