Billede beskrivelse

Tilbud om julevandretur i skoven

15. december 2017 kl. 08.01

Fodslaw Hjørring er klar med start fra Tolne Efterskole, Dvergetvedvej, Tolne, i tidsrummet 9 - 11. Der er to afmærkede ruter på 5 og 10 km, hvor man selv kan bestemme sit tempo. Ruterne er lagt i og omkring Tolne Skov. Der er rasteplads på 10 km-ruten samt ved start og mål.

Alle er velkomne, også hunden når bare den er i snor. Turene er åbne for alle, der kræves ikke medlemsskab af Fodslaw. Det koster 20 kr. at deltage. Ønsker man diplom koster det 25 kr. Vil man hellere have en medalje koster det 40 kr. Motiv på diplom og medalje er fra H. C. Andersens Eventyr om "Suppe på en pølsepind".

Det er 46. gang, at Vandreforeningen Fodslaw arrangerer Julemotionstur. I 2015 deltog på landsplan 2.275 i vandreturen. Mange familier har gjort det til en tradition at gå Julemotionstur og få frisk luft og motion oven på flere dages julemad. Der kan også samles appetit til endnu en julefrokost. Fodslaw Hjørring ser gerne rigtig mange glade vandrefolk i skoven 2. juledag

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste