HJØRRING: På Hjørring Bibliotek har man dette forår beskæftiget sig lidt ekstra med koncepter og tendenser, der gør sig bemærket på den litterære og kulturpolitiske kampplads.
Sidste gang sker på Hjørring Bibliotek mandag 23. april kl. 19, hvor bibliotekar Helle Dorf slår ned på skønlitterære værker, der trækker på den enkelte forfatters egen historie.
- Hvor kommer jeg fra, og hvad er mit ophav? Flere og flere forfattere stiller sig selv det spørgsmål, og den meget velkomne konsekvens er flere slægtshistoriske fortællinger på hylderne, forklarer Helle Dorf, og fortsætter:
- Til eksempel på stemmer, der har set tilbage i tid, kan nævnes navne som Maria Helleberg, Bent Haller og Hanne-Vibeke Holst. Så det kommer altså til at handle om, hvad det er i tiden, der gør, at vi får behov for at "slå rødder" igen, slutter hun.
Vil man gerne lytte med, skal gratis billet printes fra billetten.dk.

Tilbage til rødderne

Bibliotekar sætter fokus på forfattere, der trækker på egen historie

13. april 2018 kl. 10.46
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste