Tid til et lygte- og reflekstjek på alle skoler og friskoler

07. december 2017 kl. 10.03

Hjørring Kommune og Nordjyllands Politi gennemfører i den kommende tid lygte- og reflekstjek på kommunens skoler.

Den mørke tid har gjort sit indtog. Derfor har Hjørring Kommune i samarbejde med Nordjyllands Politi sat ekstra fokus på, at børnene bliver set i trafikken.

I løbet af december og januar kommer politiet og kommunen ud på alle skoler i kommunen for at tjekke og vejlede eleverne om brug af refleks og cykellygter.

De har allerede været ude i denne uge på skoler i Hirtshals, Horne og Vrå.

- Vi udleverer cykellygter til de elever, der kommer på cykel uden lygte. Eleverne får også en lille seddel med hjem til mor og far, hvor vi forklarer, hvorfor barnet har nye lygter med hjem. På Lundergårdskolen og Vrå Skole vil der være cykelsmede med ude på skolen, som sætter fastmonterede lygter på de cykler, hvor det er muligt. De to skoler er udvalgt på baggrund af skolevejsanalysen, som vi gennemførte i 2016/17, oplyser Teknik og Miljø, Hjørring Kommune i en pressemeddelelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste