The Secret - loven om tiltrækning
Foreningen Aquarius har tirsdag 10. april et seminar med titlen: Hemmeligheden bag the “Secret".
Arrangementet holdes fra klokken 19 til 22 på Norgesvej 6 i Hjørring.
Seminaret er med Kasper Bering og Jeppe Søgaard.
Arrangørerne skriver om seminaret:
"Den populære film “The Secret" introducerede “loven om tiltrækning" for millioner af mennesker over hele verden, men hvad er loven om tiltrækning? Loven om tiltrækning siger, at “lige tiltrækker lige". Det betyder, at du tiltrækker samme slags tanker, som du i forvejen rummer, så hvis det lykkes dig at ændre dit sind og dine tanker, så kan du ændre dit liv. Hvis du omprogrammerer dit sind til at tænke positivt og tilpasse dine ønsker med dine forventninger, vil du tiltrække mere positivitet og gode ting ind i dit liv. Når du har denne viden og forstår denne lov, kan du bruge den til at tiltrække mere succes ind i dit liv og din karriere. Bob Proctor, en af stjernerne i den populære film, “The Secret", har hjulpet mennesker over hele verden med at ændre deres liv. Kasper Bering og Jeppe Søgaard blev i begyndelsen af 2016 færdige med deres uddannelse under ham; men som vi ved, bliver vi aldrig "færdig"-uddannede, så de lærer hele tiden nyt og giver det videre til dig. "
- Tag det første skridt. Deltag i dette seminar og lær om de indre funktioner i “loven om tiltrækning.", lyder opfordringen fra arrangørerne.
Entré til aftenen er 75 kroner og 60 for medlemmer
Næste arrangement er mandag 7. maj. Her frister Aquarius med et foredrag om "Personligheden, Sjælen og Ånden" med B. Kim Pedersen.