Billede beskrivelse

Tennissportens dag i Hirtshals og Bindslev

27. april 2017 kl. 13.00

I søndags havde Hirtshals Tennisklub officiel sæsonstart med standerhejsning, og på lørdag den 29. april inviterer tennisklubben interesserede indenfor til at prøve spillet.

Det sker i forbindelse med tennissportens dag, som klubben i Hirtshals har koblet sig på,

Hirtshals Tennisklub i år har indgået en Vækstaftale med Dansk Tennis Forbund, og derfor har klubbens ledelse valgt at holde standerhejsning og denne PR-dag adskilt.

- På den måde kan vi bedre hjælpe og informere nye interesserede med udstyr, aktiviteter mm, lyder forklaringen på klubbens hjemmeside

På tennissportens dag kl. 10-14 er det planen, at "gamle medlemmer" - unge som gamle - hjælper nye kommende medlemmer i gang - klubben stiller udstyr til rådighed og sørger for lidt frokost til de fremmødte.

Også BTI’s tennisafdeling inviterer indenfor på baneanlægget i Tversted lørdag den 29. april. Her det fra kl. 11 og arrangementet er koblet på en standerhejsning

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste