Billede beskrivelse

Teater aflyser danseforestilling - billetter refunderes to forskellige steder

10. februar 2021 kl. 17.55

Hjørring Teater og Vendsyssel Teater må desværre igen aflyse en forestilling.

Denne gang er det danseforestillingen ”About Miss Julie” - med Dansk Danseteater - der skulle have været vist på scenen på Vendelbohus tirsdag 16. februar kl. 19.30.

Forestillingen er et samarbejde mellem Vendsyssel Teater og Hjørring Teater - hver sæson arbejder de to teatre sammen om to forestillinger, der henholdsvis vises på Vendsyssel Teater og på Hjørring Teater på Vendelbohus.

Købte billetter refunderes ved henvendelse til Vendsyssel Teater, hvis man har købt gennem dem. Hvis billetterne er købt gennem Hjørring Teater refunderes de der.

- Vi beklager ulejligheden over for publikum. Hjørring Teaters ekspedition ”Teaterbutikken” er lukket så længe, der er restriktioner. Begge teatre ser frem til tider, hvor vi kan sige velkommen til vores trofaste publikummer, lyder det fra Finn Bredahl Jørgensen, Hjørring Teater.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste