Billede beskrivelse

Team A-Z havde gang i motionscyklen - og sendte gaver til Børneafdelingen

04. juli 2022 kl. 11.55
Opdateret kl. 14.17

HJØRRING: A-Z har holdt medarbejderdag med aktiviteter og lækkert med fra morgen til aften.

I år var en af aktiviteterne, at personalet på skift fra klokken 9 til 20 skulle holde gang i en motionscykel. Hvis det lykkedes, ville A-Z donere vare for 10.000 kroner til Børneafdelingen på Hjørring Sygehus.

- Det var en stor succes, fordi alle medarbejderne kunne se et formål med at holde gang i cyklen, fortæller sektionschef Lone Krogh Andersen.

- Og ligeledes var det også et startskud til, at sundhed er blevet et stort fokus område i A-Z.

Billede beskrivelse

Anerkendelse og fællesskab

Lederne mødte op i motionstøj, og deltog i nogle af alle aktiviteterne i løbet af dagen, såsom streetfodbold, løbehjulsrace, bubble soccer og sumobrydning. Og varehuschef Jørgen Petersen lagde hårdt ud på motionscyklen.

- Det var en vellykket dag, fortæller Lone Krogh Andersen.

- Det er en god måde at forkæle medarbejderne på og anerkende dem for alt det gode, de gør hver dag her i A-Z. Vi har et fantastisk fællesskab blandt medarbejderne, hvilket jeg også håber, at kunderne kan mærke, når de er ude og handle i A-Z.

Lone Krogh Andersen og afdelingsleder Steffen Ebbesen overrakte gaverne til Børneafdelingen, der selv havde udvalgt varerne.

- Det er overvældende, når man mærker, hvor betydningsfuldt det er for Børneafdelingen at modtage en donation som denne, siger Steffen Ebbesen

- Og vi er stolte over, at vores medarbejdere bidrog til, at det lykkedes at få 10.000 kroner til donationen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste