Tarzan-tur for de små
Tør du smage på en myre, eller mærke på det elektriske hegn? Tør mor og far? Vi går en tur i landskabet ved museet i Mosbjerg.
- Vi ser på de planter og smådyr vi møder, hører historier om dem og undersøger, hvordan en myre smager og hvordan et elektrisk hegn føles, lyder udfordringen fra skoletjenesten på Vendsyssel Historiske Museum.
- Vi skal også prøve en tur i det gamle "karrusel-træ" og lære at spytte "langspyt".
Lars Danielsen fra skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum giver udfordringer til børn og forældre. Turen er en del af kommunens naturvejlederprogram.
Alle kan bare møde op på Landskabs og Landbrugsmuseet i Mosbjerg, den tirsdag 20. juni klokken 17-19.
Fornuftigt fodtøj og påklædning efter vejret vil være en god ide og der bliver tid til at spise en madpakke undervejs.